Aarhus Aadal Golf Club

Begynderudvalget i Aarhus Aadal Golf Club – modtager donation fra Sparekassen Danmark Fonden Galten.

Jakker til frivillige styrker modtagelsen af nye golfspillere

Aarhus Aadal Golf Club har et stærkt begynderudvalg, som hvert år tager imod op mod 170 nye golfspillere. Nu får de frivillige hjælpere jakker, der skaber genkendelighed og sammenhæng i klubbens mange aktiviteter.

Sparekassen Danmark Fonden Galten har støttet projektet med 17.500 kr.

Jakkerne bliver brugt af hjælpetrænere, mentorer og turneringshjælpere, som alle bidrager til at give nye medlemmer en god start i klubben.

En tryg og lærerig start

Som ny i Aarhus Aadal Golf Club begynder man med infomøde, regelundervisning og mentorhjælp. Herefter følger gruppeundervisning med klubbens Pro og hjælpetrænere, frivillig træning og begynderturneringer. Alt sammen med støtte fra op mod 45 frivillige – og nu også med tydelige jakker, der gør det nemt at finde hjælp og vejledning.

Lokalt engagement i topklasse

Projektet har stor betydning for lokalsamfundet. De frivillige bor i området og gør en stor indsats for at uddanne nye golfspillere – og dermed styrke interessen for sporten lokalt. Mange af de nye medlemmer bliver i klubben. Det skaber både aktivitet og fællesskab.

Bent Larsen, formand for begynderudvalget, har gennem tiden hjulpet over 5.000 begyndere med at få deres golfkørekort – og er flere gange kåret som klubbens ildsjæl.

📸 Nicolai Bach Albrecht, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmarks afdeling i Galten og Henrik Kjellerup, erhvervsrådgiver i sparekassens erhvervsafdeling i Aarhus, overrakte på vegne af fonden donationen til Bent Larsen, udvalgsformand i Begynderudvalget, og Klara Kruse, formand i Aarhus Aadal Golf Club.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Har jeres forening også en god idé på tegnebrættet? 👉